Et maleri der kunne være gået tabt

Historien denne gang involverer Poul Andersen, som er æresmedlem af Thorvald Larsen Selskabet.

Poul Andersen blev lærling hos malermester Poul Larsen, Thorvald Larsens søn, fra 1957, og siden svend der, indtil han slog sig ned som selvstændig mester. Poul fattede interesse for Thorvald Larsens malerier. Igennem mange år har han systematisk forsøgt at opkøbe de Thorvald Larsen malerier, der kom på offentlig auktion, for at bringe dem tilbage til egnen. Nogle malerier har han solgt videre til lokale; andre har han haft liggende på et lager. Da Thorvald Larsen Selskabet blev stiftet i 2014, forærede Poul Andersen en samling på ca. 60 malerier til foreningen.


Det maleri, der ses her, viser krydset mellem Frederikssundsvej og Byvej i Stenløse. Det har nr. 247 i vores system og er malet i 1942. Dengang det blev malet, var der her en købmandshandel – det er den bygning, der ses i højre side. I baggrunden ses Stenløse Mølle. Herunder ses et fotografi af samme sted i dag. Den tidligere købmandsbygning eksisterer stadig, men er ikke længere købmandshandel. I øvrigt ser man, at husene langs Frederikssundsvejen er nogle andre end dengang; møllen er forsvundet for mange år siden.

Så vidt vi ved, har maleriet hængt i købmandens hus – Poul Andersen mener selv at have set det hænge der. Købmanden lod det gå i arv til sin datter. Denne datter kom på sine gamle dage på plejehjemmet Damgårdsparken, og hun tog så vidt vides maleriet med derhen. Datteren var barnløs, og hun skænkede, så vidt vi ved, maleriet til Damgårdsparken. Her har det hængt i mange år efter hendes død i korridoren ved en af indgangene.

Maleriet blev i sin tid affotograferet af nogen på Lokalhistorisk Arkiv i Ganløse, og det foto, der vises her, stammer derfra.

På et eller andet tidspunkt må nogen på plejehjemmet have omorganiseret og ryddet op. Dette maleri, og andre malerier, endte i et depotrum. En dag i 2020 henvendte plejehjemspersonalet sig til en marskandiser i Ølstykke for at få ryddet depotrummet, og marskandiseren købte malerierne.

Nu er det tilfældigvis sådan, at denne marskandiser kender Poul Andersen. Han var i sin tid ofte sammen med Poul Andersens søn, og netop derigennem fattede han interesse for at handle med malerier. Marskandiseren kunne se, at et af malerierne var et Thorvald Larsen maleri, og han ringede derfor til Poul Andersen. Poul kørte til Ølstykke for at se malerierne, og købte Thorvald Larsen maleriet. Han har nu skænket maleriet til sin datter, og hvor bor denne datter? Hun bor få husnumre fra bygningen på billedet. Så maleriet er omtrent vendt tilbage til, hvor det i sin tid hang.

Det er et vældigt held, at da Damgårdsparken ønskede at skille sig af med maleriet, kom det i hænderne på nogen, som vidste noget om Thorvald Larsen. Ellers kunne det risikere at være blevet smidt ud.

Der hænger mindst et billede mere af Thorvald Larsen på Damgårdsparken – nemlig det smukke billede, der ses på forsiden af denne hjemmeside. Vi ved ikke, om det maleri er i trygge hænder. Vi har forsøgt at kontakte Damgårdsparken om det; men i denne corona-tid er det umuligt at få kontakt til personalet. Vi må blot håbe, at dette andet maleri stadig hænger, hvor det plejer.

Retur til historier om malerier

Vi havde en uge til at finde motivet . . .

En dag I september 2019 modtog jeg (Kåre Fog) en email fra en dame i Hvidovre. Hun skrev:
” Jeg har et billede af Thorvald Larsen som jeg vil gerne sælge.Jeg har været på nettet og  læste om Thorvald Larsen selskabet.Billedet er stort og i god stand. B 106 cm og H 86 cm.Se venligst vedhæftede filer.Har I interesse i at købe det? Jeg vil meget gerne høre fra jer”

Jeg ringede til det telefonnummer, hun oplyste, og snakkede med hende. Hun havde tænkt sig at sælge det på en kunstauktion, og ville gerne have mit bud på, hvad det burde koste. Hun sagde dog, at hun gerne ville sælge det til vores forening. Jeg sagde, at foreningen jo ikke lige har penge til at købe malerier for; men måske kunne vi finde nogen blandt vores medlemmer, der ville købe det. Hun lovede så, at hun ville vente en uge, hvor vi kunne have det i forkøbsret.

Jeg forsøgte at finde ud af, om nogen blandt vore medlemmer evt. ville købe maleriet. Der er noget vand i baggrunden på billedet, og en person ville nok gerne købe billedet, især hvis det viste sig, at vandet på billedet var Løje Sø. Det lod sig dog hurtigt afgøre, at det kunne slet ikke passe med Løje Sø.

Det var jo væsentligt at finde ud af, hvilket motiv, maleriet viste. Maleren står tydeligvis ret lavt i landskabet, og yderst ude, hen langs en bakkekam, er der tydeligvis en landevej, idet man kan se rækken af vejtræer. Der ligger også nogle huse langs vejen. Men hvor er det?

Jeg forsøgte at se på gamle luftfotos, om jeg kunne finde et sted, der svarede til maleriet – et sted hvor en landevej løber på en bakkekam, og hvor der er en sænkning med et vandspejl nedenfor. Jeg kiggede bl.a. en del på, om det kunne være i nærheden af Ganløse; men der var ikke rigtig noget sted, der stemte.

I mellemtiden løb tiden – damen i Hvidovre havde kun givet os en uge til at finde en løsning.

Et par dage efter tog jeg en ny tørn for at forsøge at finde stedet. Jeg fokuserede på, at man ser to gran-plantninger på bakkeskråningen i baggrunden – en stor granplanting ude i venstre side af maleriet, og en lille granplanting ude i højre side. Billedet er malet i 1923 – dengang var landskabet meget mere bart end nu, og der var ikke mange granplantinger på egnen. Så nu forsøgte jeg igen at scanne igennem luftfotos fra 1954 for om muligt at finde en stor og en lille granplanting nær hinanden. Og bingo! Det lykkedes.

Jeg viser her et udsnit af luftofotet fra 1954, og med grøn ring har jeg indkredset to granplantinger, en større mod øst og en mindre mod vest. Stedet er i dalen nord for Veksø. Så skulle der ligge et hus på en sådan måde, at man fra huset kunne kigge hen over dalen over mod granplantningerne, og ja – der er jo et hus præcis på det sted. Dets form på luftfotoet passer ikke rigtig med maleriet; men der kan jo være bygget meget om mellem 1923 og 1954. Det gule hus i horisonten må være ”Stormfulde Højder”, og husene længere til venstre, i kanten af den store granplanting, må være de yderste huse i Veksø. Landevejen må være Frederikssundsvejen.

På luftfotoet fra 1954 er der en meget stor sø, som opstod under tørvegravningen i Anden Verdenskrig. Den var der altså ikke i 1923. Dengang må det lave område have været en våd eng; Thorvald Larsen har kaldt maleriet ”Tøbrud”, og det vand, man ser, må være en forårsoversvømmelse fra tøbruddet.

Da jeg havde fundet ud af det, tog jeg støvlerne på og spadserede over til stedet. Det så rigtigt ud, og jeg tog et foto af stedet.

Der var ingen hjemme; men jeg noterede mig navnet på postkassen, og adressen – Poppelvej 9. Om aftenen ringede jeg til et telefonnummer på den adresse, og fik kontakt med en kvinde, Pia, som boede der. Hun boede dog kun til leje. Det var hendes nevø, der ejede stedet, og han boede i huset ved siden af. Jeg sendte hende så en email med et foto af maleriet.
På det tidspunkt var der gået 6 dage, siden damen i Hvidovre henvendte sig. Så det hastede med at finde den rigtige køber til maleriet.
Næste morgen modtog jeg så en email fra Hvidovre: ” Vi talte sammen for ca. en uge siden om dette billede. Du talte om at du ville kontakte nogle som evt. var interesserede i at købe det. Jeg har ikke hørt fra dig så jeg regner med at det ikke bliver til noget. Hvis jeg ikke hører fra dig i dag  har jeg tænkt mig at sælge det i DBA . . . ”
Jeg skyndte mig at emaile tilbage, at jeg havde fundet ud af, hvor motivet var, og at vi derfor gerne ville købe maleriet. Der var et medlem af foreningen, der gerne ville købe det for at sikre at det blev på egnen.
Lidt op ad dagen fik jeg så en telefonopringning fra Lars Pedersen. Lars er den omtalte nevø, der også bor på Poppelvej 9, og han havde set den email, jeg havde sendt til Pia. Han var ikke spor i tvivl om, at maleriet virkelig forestillede hans hus – han havde selv boet der som barn, og ved, hvordan det så ud dengang. Og hvad mere var, han ville gerne købe maleriet til den pris, damen ville have for det. Så det blev afgjort, at han, og ikke føromtalte medlem, skulle købe maleriet.
Sådan blev det. I sidste øjeblik fik jeg skabt kontakt mellem Lars Pedersen og damen i Hvidovre. De aftalte købet, og Lars fik hentet det. Nu hænger det i huset.

Særlig interessant er det, at Lars i sit familiealbum har et fotografi af huset, vistnok taget ca. 1933. Her ser man tydeligt, at fotomotivet er næsten identisk med malerimotivet. Jeg har fået lov at skanne fotoet, og bringer det her.

I dag ser huset meget anderledes ud. Den lange længe eksisterer ikke mere – den brændte, og en nu bygget om til moderne beboelse.. Men det stuehus, der lå til højre for den lange længe, eksisterer stadig. Det ses som en markant gavl på det foto, jeg tog på stedet i september 2019.

Sammenlign fotoet med maleriet:

Enden på historien blev således god – maleriet endte på præcis den adresse, hvor det 96 år før var malet. Og vi undgik at det blev solgt til en fremmed person uden kendskab til motivet.

Retur til historier om malerier

 

Maleriet der IKKE var fra den sønderjydske marsk

I efteråret 1987 oprettede Veksø Borgerlaug nogle lokale arbejdsgrupper om udviklingen af Veksø, herunder en gruppe, som skulle lave forslag om forvaltningen af de grønne områder omkring Veksø. Jeg (Kåre Fog) blev formand for den gruppe. Vi holdt møder på skift hos de forskellige medlemmer af gruppen, og et af møderne var derfor hos en lidt ældre dame, Karin Hilge, som boede i et af de nye huse i Korshøj. Hendes mand havde nogle år forinden været aktiv i oprettelsen af andelsboligforeningen Kildebo, som huset hørte til. Det har formentlig været i 1988.

Da mødet hos hende var slut, gik vi lige rundt i huset for at beundre de mange malerier, der hang på væggene. Pludselig stoppede jeg op ved et maleri og udbrød: ”Jamen, det er jo en Thorvald Larsen!”. ”Er det en kendt maler?”, spurgte hun. ”Nej”, svarede jeg, ”men han er her ude fra”. Det kunne nu ikke lige passe, sagde Karin Hilge. Maleriet var gået i arv igennem familien, og de havde altid forestillet sig, at billedet var fra den sønderjydske marsk. Man ser et vådt lavtliggende område i forgrunden, og bag det en bakke, hvor der ligger en gård på toppen af bakken. Hun mente bestemt, at det var en gård på et værft i den sønderjydske marsk.

Men jeg kunne straks se, præcis hvilken gård der var tale om, og vi aftalte, at hun en dag skulle tage sit maleri med i sin bil og køre ud til mig på Løjesøvej 15, hvor jeg boede dengang (det er den samme adresse, hvor Thorvald Larsen i sin tid boede). Vi gik så fra huset og ned til Værebro Å, hvor vi kunne gå et par hundrede meter hen langs åen, indtil vi stod præcis det sted, hvor Thorvald Larsen i sin tid må have stået med sit staffeli. Stedet kan identificeres præcis ud fra en sidegrøft til åen, der løber ud ved den modsatte åbred. Gården, der ligger på bakkedraget syd for åen, hedder Kastholm. Den har Thorvald Larsen malet flere gange, så vi ved, hvordan den så ud dengang.

Billedet blev malet i 1922. Siden kom det vistnok ind til København. Jeg har fået at vide, at billedet sandsynligvis er kommet i familien Hilges besiddelse i forbindelse med at Karin Hilges  mand, dennes far og dennes farfar havde en  skrædderforretning I Bredgade 76 i København. Thorvald Larsen har nok byttet maleri for tøj.

Men på forunderlig vis er det altså sket, at maleriet kom med familien Hilge tilbage til Veksø. En dag i 1988 kom det for en kort bemærkning tilbage til præcis det sted, hvor det 66 år tidligere var blevet malet.

Karin Hilge døde i 2014. Billedet er gået i arv til hendes sønnesøn og dennes kone. I oktober i år har de overtaget ejendommen Løjesøvej 13, og dér hænger maleriet nu. Så ikke blot er det vendt tilbage til Veksø. Det er vendt tilbage til Løjesøvej.

Herunder se først maleriet fra1922, og dernæst samme motiv fotograferet i 2016.
Maleriet har nr. 192 i vores arkiv.

Retur til “Historier om malerier”

Hvor ligger det gule hus?

Dette maleri ejes af Th.L. Selskabet, og har nr. 54 i vores arkiv. Det er fra 1917 – samme år, som Thorvald Larsen flyttede fra Måløv til Kildebakken ved Veksø. Det forestiller tydeligvis et lille hus i en landsby – man ser en større bygning i baggrunden. I forgrunden er der en svagt markeret grøft.
Da maleriet er fra det år, da Thorvald Larsen flyttede, er det mest oplagt at det enten er fra Måløv eller fra Veksø.
Jeg (Kåre Fog) har undersøgt: Hvor ligger der et lille hus tæt ved en grøft? Jeg har rekognosceret rundt omkring i Veksø og Søsum; men her er der intet, der passer.
I efteråret 2019 var jeg ude for at finde mulige Thorvald Larsen motiver i omegnen af Måløv, og nogle steder i de grønne områder mellem Måløv og Ballerup lykkedes det faktisk. Til sidst kørte jeg ind i den gamle del af Måløv, for lige at kigge mig lidt omkring. Jeg parkerede bilen lige ved kirken, og i samme øjeblik jeg steg ud af bilen, fik jeg øje på huset – det lå lige vis-a-vis parkeringspladsen. Det så ud næsten som på maleriet der var malet 102 år tidligere. Adressen er Liljevangsvej 15.
Her er fotos af huset fra 2019:

De to vinduer sidder præcis som på maleriet, men vinduet i det øverste af gavlen passer ikke. Grøften er heller ikke at spore. Men det være det hus.
Jeg bankede på døren til huset, og en ældre dame lukkede op. Jeg forklarede hende mit ærinde, og viste hende et print af maleriet. Det var straks klart for hende, at det var hendes hus. Hun havde boet der i ret mange år sammen med sin nu afdøde mand. Vinduet øverst i gavlen var blevet sat ind imens de boede der, så det passer altså, at der ikke var noget vindue dér i 1917.
“Åh – det er en skam at min mand er død”, sagde hun. “Det ville have interesseret ham meget at se maleriet”.
Der var dog en ting, der stadig ikke passede: Grøften. Men damen forklarede, at der havde været en grøft på bagsiden af huset – den er forlængst rørlagt, og der er bygget et andet hus der nu. Gavlen på bagsiden er mage til den på forsiden, så det er faktisk gavlen på bagsiden (sydsiden), som Thorvald Larsen har malet.
Det er umuligt at kigge på huset i dag fra det sted, hvor Thorvald Larsen har stået – her er nu det nye hus, og der er et højt hegn imellem de to huse. Men med kniberi kunne jeg presse mig så langt bagud, at jeg kunne få en slags foto af bagsidegavlen., dog taget på meget tæt afstand. Det er dén gavl, der blev malet i 1917. Her er stadig intet vindue i det øverste af gavlen. Til gengæld er det ene vindue blevet erstattet af en dør. Men der er ingen tvivl – det er det hus.
Når vi nu ved, hvor han har stået, kan vi også regne ud, hvad det er for et større hus, der ses i baggrunden på maleriet. Det hus er med på luftfotos fra 1954; men på senere luftfotos er det erstattet af moderne byggeri.

Retur til “Historier om malerier”

Fuglesø set fra syd

Maleri nr. 249. Malet 1937.
Tilhører Stenløse Lokalarkiv.
Billedt viser Fuglesø syd for Søsum, set fra sydsiden. Maleren har stået stik nord for gården Hulehøj.
Fotos af søen som den ser ud nu (november 2019) ses herunder (tre fotos ordnet fra vest mod øst).

  
Da søen nu er meget mere tilgroet med rørskov langs bredden, er det ikke muligt at se ud over søfladen på samme måde som Thorvald Larsen gjorde i 1937. De ovenstående fotos blev taget ved at kravle op på et væltet træ, hvorfra det var muligt at kigge hen over rørskoven. “Udsigten” fra det sted, hvor Thorvald Larsen har stået, ses på nedenstående foto.

Benzintanken i Veksø

Maleri nr. 251. Malet 1934.
Billedet foreligger desværre kun som sort/hvid fotografi, der er downloadet fra Stenløse Lokalarkiv.
Benzintanken blev oprettet i 1933, dvs. maleriet er malet kort efter at tanken blev etableret. Stedet er lidt øst for den nuværende UnoX-tank. Tanken lå på sydsiden af Frederikssundsvej, og motivet er set fra vest mod øst.

Mejeriet ved stationen

Maleri nr. 39. Malet 1937.
Bygningerne ligger lige over for Veksø Station. Der var mejeri og margarinefabrik. Den røde bygning bagest til højre er pakhuset ved Veksø Station. Forrest til højre er et hønsehus.
Margarinefabrikken har eksisteret langt op i tiden; men derefter blev stedet anvendt til Porcelæn-kakkelovnsværksted. Senest er bygningerne ombygget til andre formål.

Veksø gadekær, vinter

Maleri nr. 176. Uden årstal. I privateje.
Bag det tilfrosne gadekær ses en lille bygning (frysehuset). Længere bagude anes Veksølund.
Fotografiet herunder (fra november 2019) viser omtrent samme sted. Gadekæret er fyldt op, og der er bygget en privat bolig. I baggrunden anes  Veksølund bag træerne.

Sammenlign også maleri nr. 188 af Veksø Gadekær.

Veksø gadekær, sommer

Maleri nr. 188. Malet 1918.
Veksø gadekær lå ved Kirkestræde, neden for Veksølund. På maleriet ses det fra nord mod syd. Ved den venstre bred ses sprøjtehuset, også kaldet frysehuset.
Maleriet er i privateje.
Situationen nu (november 2019) ses på fotografiet herunder. Der findes stadig en lille bygning på det sted, hvor frysehuset lå. Men selve gadekæret er forlængst forsvundet (det  blev fyldt op i 1949-1950), og der er i stedet bygget en bolig.

Sammenlign også med maleri nr. 176 af Veksø Gadekær.

Kiosken på hjørnet af Toxværdsvej


Maleri nr. 6. Malet 1936.

Maleri nr. 38. Malet 1942.

Thorvald Larsen har to gange malet kiosken / firsørsalonen på hjørnet af Veksø Bygade og Toxværdsvej. På maleriet fra 1936 anes bag træerne den metal-vindmølle, der i en periode afløste den tidligere hollandske mølle i Møllestræde.
Fotoet herunder viser samme sted nu (november 2019).