Vi havde en uge til at finde motivet . . .

En dag I september 2019 modtog jeg (Kåre Fog) en email fra en dame i Hvidovre. Hun skrev:
” Jeg har et billede af Thorvald Larsen som jeg vil gerne sælge.Jeg har været på nettet og  læste om Thorvald Larsen selskabet.Billedet er stort og i god stand. B 106 cm og H 86 cm.Se venligst vedhæftede filer.Har I interesse i at købe det? Jeg vil meget gerne høre fra jer”

Jeg ringede til det telefonnummer, hun oplyste, og snakkede med hende. Hun havde tænkt sig at sælge det på en kunstauktion, og ville gerne have mit bud på, hvad det burde koste. Hun sagde dog, at hun gerne ville sælge det til vores forening. Jeg sagde, at foreningen jo ikke lige har penge til at købe malerier for; men måske kunne vi finde nogen blandt vores medlemmer, der ville købe det. Hun lovede så, at hun ville vente en uge, hvor vi kunne have det i forkøbsret.

Jeg forsøgte at finde ud af, om nogen blandt vore medlemmer evt. ville købe maleriet. Der er noget vand i baggrunden på billedet, og en person ville nok gerne købe billedet, især hvis det viste sig, at vandet på billedet var Løje Sø. Det lod sig dog hurtigt afgøre, at det kunne slet ikke passe med Løje Sø.

Det var jo væsentligt at finde ud af, hvilket motiv, maleriet viste. Maleren står tydeligvis ret lavt i landskabet, og yderst ude, hen langs en bakkekam, er der tydeligvis en landevej, idet man kan se rækken af vejtræer. Der ligger også nogle huse langs vejen. Men hvor er det?

Jeg forsøgte at se på gamle luftfotos, om jeg kunne finde et sted, der svarede til maleriet – et sted hvor en landevej løber på en bakkekam, og hvor der er en sænkning med et vandspejl nedenfor. Jeg kiggede bl.a. en del på, om det kunne være i nærheden af Ganløse; men der var ikke rigtig noget sted, der stemte.

I mellemtiden løb tiden – damen i Hvidovre havde kun givet os en uge til at finde en løsning.

Et par dage efter tog jeg en ny tørn for at forsøge at finde stedet. Jeg fokuserede på, at man ser to gran-plantninger på bakkeskråningen i baggrunden – en stor granplanting ude i venstre side af maleriet, og en lille granplanting ude i højre side. Billedet er malet i 1923 – dengang var landskabet meget mere bart end nu, og der var ikke mange granplantinger på egnen. Så nu forsøgte jeg igen at scanne igennem luftfotos fra 1954 for om muligt at finde en stor og en lille granplanting nær hinanden. Og bingo! Det lykkedes.

Jeg viser her et udsnit af luftofotet fra 1954, og med grøn ring har jeg indkredset to granplantinger, en større mod øst og en mindre mod vest. Stedet er i dalen nord for Veksø. Så skulle der ligge et hus på en sådan måde, at man fra huset kunne kigge hen over dalen over mod granplantningerne, og ja – der er jo et hus præcis på det sted. Dets form på luftfotoet passer ikke rigtig med maleriet; men der kan jo være bygget meget om mellem 1923 og 1954. Det gule hus i horisonten må være ”Stormfulde Højder”, og husene længere til venstre, i kanten af den store granplanting, må være de yderste huse i Veksø. Landevejen må være Frederikssundsvejen.

På luftfotoet fra 1954 er der en meget stor sø, som opstod under tørvegravningen i Anden Verdenskrig. Den var der altså ikke i 1923. Dengang må det lave område have været en våd eng; Thorvald Larsen har kaldt maleriet ”Tøbrud”, og det vand, man ser, må være en forårsoversvømmelse fra tøbruddet.

Da jeg havde fundet ud af det, tog jeg støvlerne på og spadserede over til stedet. Det så rigtigt ud, og jeg tog et foto af stedet.

Der var ingen hjemme; men jeg noterede mig navnet på postkassen, og adressen – Poppelvej 9. Om aftenen ringede jeg til et telefonnummer på den adresse, og fik kontakt med en kvinde, Pia, som boede der. Hun boede dog kun til leje. Det var hendes nevø, der ejede stedet, og han boede i huset ved siden af. Jeg sendte hende så en email med et foto af maleriet.
På det tidspunkt var der gået 6 dage, siden damen i Hvidovre henvendte sig. Så det hastede med at finde den rigtige køber til maleriet.
Næste morgen modtog jeg så en email fra Hvidovre: ” Vi talte sammen for ca. en uge siden om dette billede. Du talte om at du ville kontakte nogle som evt. var interesserede i at købe det. Jeg har ikke hørt fra dig så jeg regner med at det ikke bliver til noget. Hvis jeg ikke hører fra dig i dag  har jeg tænkt mig at sælge det i DBA . . . ”
Jeg skyndte mig at emaile tilbage, at jeg havde fundet ud af, hvor motivet var, og at vi derfor gerne ville købe maleriet. Der var et medlem af foreningen, der gerne ville købe det for at sikre at det blev på egnen.
Lidt op ad dagen fik jeg så en telefonopringning fra Lars Pedersen. Lars er den omtalte nevø, der også bor på Poppelvej 9, og han havde set den email, jeg havde sendt til Pia. Han var ikke spor i tvivl om, at maleriet virkelig forestillede hans hus – han havde selv boet der som barn, og ved, hvordan det så ud dengang. Og hvad mere var, han ville gerne købe maleriet til den pris, damen ville have for det. Så det blev afgjort, at han, og ikke føromtalte medlem, skulle købe maleriet.
Sådan blev det. I sidste øjeblik fik jeg skabt kontakt mellem Lars Pedersen og damen i Hvidovre. De aftalte købet, og Lars fik hentet det. Nu hænger det i huset.

Særlig interessant er det, at Lars i sit familiealbum har et fotografi af huset, vistnok taget ca. 1933. Her ser man tydeligt, at fotomotivet er næsten identisk med malerimotivet. Jeg har fået lov at skanne fotoet, og bringer det her.

I dag ser huset meget anderledes ud. Den lange længe eksisterer ikke mere – den brændte, og en nu bygget om til moderne beboelse.. Men det stuehus, der lå til højre for den lange længe, eksisterer stadig. Det ses som en markant gavl på det foto, jeg tog på stedet i september 2019.

Sammenlign fotoet med maleriet:

Enden på historien blev således god – maleriet endte på præcis den adresse, hvor det 96 år før var malet. Og vi undgik at det blev solgt til en fremmed person uden kendskab til motivet.

Retur til historier om malerier