Thorvald Larsen Selskabet blev oprettet i 2014. Baggrunden var, at kirkemaler Poul Andersen, der har været tilknyttet familien Larsens malerfirma ved at være i mesterlære der, igennem mange år har interesseret sig for at samle Thorvald Larsens malerier. Poul Andersen er nu gået på pension og har ikke længere mulighed for at opbevare de mange malerier. For at malerierne ikke skulle blive spredt igen, tog en kreds af borgere i Veksø initiativ til at skabe en organisation – Thorvald Larsen Selskabet – som kan modtage et stort antal malerier, som Poul Andersen gavmildt vil donere. Selskabet søger også at registrere flest mulige af de malerier, som hænger i private hjem, og forsøger i det hele taget at varetage den kulturarv, som malerierne udgør.
Som optakt til stiftelsen af foreningen blev der arrangeret en udstilling af de malerier, som foreningen fik skænket af Poul Andersen. De næsten 60 malerier blev hængt op i Veksø Sognehus, der ligger ved Veksø Kirke. Udstillingen blev åbnet af Lise Poulsen, der er barnebarn af Thorvald Larsen, og holdt åben fra d. 17. til d. 20 oktober 2014.
Foreningen blev oprettet ved en stiftende generalforsamling d. 20. oktober 2014.
Foreningens vedtægter kan downloades her
Vedtægter side 1 af 3
Vedtægter side 2 af 3
Vedtægter side 3 af 3